Japansk Lifting er en forholdsvis ny, men utrolig effektiv metode indenfor naturlig ansigtsløft uden kirurgi, botox eller restilane m. m.
Kombinationen af zoneterapi, dybdegående massage, akupressur og lymfe drænage har en helt utrolig effekt på ansigtet.
Ansigtet består af mange små muskler, som du bruger til at udtrykke dig med. De skaber din mimik og ubevidste bekymrings-eller glædesrynker. Ubevidst spænder du hele tiden i ansigtets muskler, som forstærkes når du er stresset, nervøs, har smerter eller er anspændt. De daglige spændinger sætter sig med tiden som permanente rynker – selv når du bare misser med øjnene i solen.
Japansk Lifting løfter og glatter dit ansigt og dine ansigtsmuskler afspændes. Samtidig bliver det drænet for væske ophobninger, så poser under øjnene og misfarvninger i ansigtet bliver kraftigt reduceret og ansigtet får et mere afslappet udtryk og en ungdommelig glød.
Der skabes en velvære, som breder sig til hele din krop.
Og det bedste af det hele er, at effekten er synlig allerede efter første behandling.
Fordele ved Japansk Lifting:
– afhjælper og reducerer rynker, linjer og hævelser i ansigtet
– giver forøget velvære og energi
– virker afstressende
– stimulerer kredsløbet i ansigtets muskler og nerver
– reducerer poser under øjnene
– reducerer pigmentpletter og misfarvninger
– udrenser træt og uren hud
– løfter, glatter og afspænder ansigtet
– giver fornyet glød og udstråling
Der anvendes kun naturlige produkter, som Økologisk Hybenkerneolie, Spirulina og Himalaya Saltsten.
Du kan vælge om du ønsker en afsluttende maske eller ansigtscupping til din behandling, når du booker en tid i mit bookingsystem.