Ved at give barnet massage, kan man:
– støtte børns kropsbevidsthed og styrke deres selvfølelse
– give mulighed for afslapning og velvære
– forbedre og støtte til øget opmærksomhed og koncentration
– give mere ro i kroppen
– styrke motorikken igennem taktilsansen (vores følesans)
Berøring er livsvigtig, og gennem massage lærer børnene at slappe af, tage imod og nyde.
En del børn oplever i dag øget uro og spændinger i kroppen. De kan have svært ved, at finde roen i dem selv. Deres adfærd kan være indadvendt; trækker sig blandt andet fra fællesskabet eller bliver mere urolige og udadvendte.
Børn og unge får myoser og muskelinfiltrationer ligesom voksne. De får spændinger af at sidde stille ved en computer eller iPad i lang tid ligesom voksne. Men børn og unge er ikke selv opmærksomme på dårlige siddestillinger og lytter ikke til kroppen i samme omfang som voksne. De reagerer derfor ofte sent over smerter i kroppen.
Massage vil kunne hjælpe dit barn til at lytte mere til kroppen og blive bedre til at mærke efter, hvor i kroppen det gør ondt, og hvordan det føles, når en muskel er spændt op.
Sportsudøvende børn og unge kan, ligesom voksne sportsudøvere, have brug for massage til at løsne op for spændte muskler.
Vokseværk kan også lindres med massage.
Jeg er naturligvis opmærksom på at tilpasse massagen til det enkelte barn. Og barnet får også at vide, at det er helt ok at sige til hvis det er for blidt eller for hårdt og så tilpasser jeg det derefter igen.
Der vil altid være en forældre med i lokalet, når barnet får massage, så det kan føle sig tryg hele vejen igennem massagen.
Børn kan også have brug for at komme ned i tempo og have en afslappende stund, hvilket børnemassage kan hjælpe med.
Massagen giver dit barn mulighed for at geare helt ned, slippe alt tankemylderet og bare mærke sig selv, nyde nærhed og omsorg.
Massage til børn er en klassisk fysiurgisk massage, bare blidere.
Blid, løsnende og frigørende massage kan anvendes ved “lettere” muskelspændinger samt stress relaterede symptomer.
Børn som får børnemassage vil ofte opleve et øget selvværd og få mere livskvalitet, samtidig med at koncentrationen vokser.